Handelsbetingelser

Sidst opdateret: juni 2026

Jeg vil gerne gøre samarbejdet så enkelt og trygt som muligt. Derfor har jeg samlet det vigtigste her, så vi begge ved hvad vi går ind til.

Generelt

Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Betingelserne gælder for alle samarbejdsformer — retainer, projekt, sparring og timepris.

Betaling

Fakturaer sendes månedligt eller efter aftalt projektfase og forfalder til betaling senest 7 dage fra fakturadato.
Ved større projekter betales 50% ved opstart og 50% ved aflevering. Vi aftaler en konkret betalingsplan inden vi går i gang. Ved forsinket betaling tillægges rente i henhold til gældende lovgivning.

Retainer

Et løbende samarbejde starter med en månedlig aftale. Prisen aftales individuelt og faktureres forud hver måned.
Opsigelse af en retaineraftale skal ske skriftligt med én måneds varsel.

Projekt

Vi afstemmer opgave, pris og deadline inden arbejdet begynder. Ændringer i scope undervejs kan påvirke pris og tidsplan.  det aftaler vi skriftligt.
Jeg forventer feedback inden for 5 arbejdsdage ved præsentation af udkast eller milepæle. Forsinket feedback kan rykke tidsplanen.

Sparring

Sparringsaftaler bekræftes skriftligt via mail. Afbestilling skal ske senest 48 timer før aftalt tidspunkt. Ved senere afbestilling faktureres 50% af den aftalte pris.

Timepris

Timepris er 950 kr. ex. moms. Jeg tracker tiden og sender en samlet faktura ved månedens udgang.

Hastehjælp

Har du brug for at rykke alt andet og få hjælp med det samme, tillægges et hastegebyr på 20% oveni den normale pris.

Hosting og domæne

Jeg hjælper gerne med råd og vejledning til opsætning af hosting og domæne, men selve hostingaftalen indgås direkte mellem dig og udbyderen (fx Simply). Omkostninger til hosting og domæne er dit eget ansvar.

Ophavsret

Når projektet er betalt fuldt ud, overgår rettighederne til det leverede materiale til dig. Jeg forbeholder mig retten til at bruge projektet i min portefølje, medmindre vi aftaler andet.
Eventuelle tredjepartslicenser til billeder, skrifttyper eller plugins er dit ansvar.

Fortrolighed

Jeg behandler alle oplysninger om dig og din forretning fortroligt og deler dem ikke med tredjeparter uden din tilladelse. Al persondata håndteres i overensstemmelse med GDPR.

Spørgsmål?

Skriv til hello@creationbysilje.dk. Jeg svarer inden for 1-2 arbejdsdage.

CREATION BY SILJE

FØLG MED

ANDET