David Graae

Kunde
Psykolog David Graae
Leverance
  • Design og opbygning i WordPress
  • Struktur og tekster ud fra fire hovedområder
  • Opsætning af domæne og mail

Ny hjemmeside i WordPress til erhvervspsykolog David Graae i Aalborg. Den er bygget op om hans fire hovedområder, med "En tidlig indsats" som det bærende koncept.

Besøg davidgraae.dk

Forsiden på davidgraae.dk vist på en laptop
Siden om En tidlig indsats på davidgraae.dk vist på en tablet
Siden om grænsesætning og dialog på davidgraae.dk

Udfordringen

David er erhvervspsykolog i Aalborg og arbejder med stress og psykisk arbejdsmiljø. Han står bag "En tidlig indsats", som i dag bruges på arbejdspladser med over 23.000 ledere og medarbejdere i Nordjylland. Han har skrevet en bog om grænsesætning og dialog, holder workshops og tilbyder ledelsessparring, supervision og terapi.

Der var altså meget at fortælle. David sendte tekst til fire hovedemner og et portræt, og opgaven var at gøre det hele overskueligt. En leder eller HR-ansvarlig skulle hurtigt kunne se, hvad han kan hjælpe med, og hvor man skal klikke hen.

Løsningen

Forsiden åbner med "huset", Davids egen model af En tidlig indsats, hvor hver del af indsatsen har sin plads. Det giver et hurtigt overblik over, hvordan det hele hænger sammen.

Under huset får hvert område en kort introduktion med en "Læs mere"-knap. Resten af teksten ligger på undersiderne, så forsiden ikke bliver tung, og man kan læse videre, når man er klar.

På siden om En tidlig indsats vises appen med stressværktøjer visuelt, og bogen "Grænsesætning og dialog" har fået sin egen plads med en knap til at købe den. Farverne er taget fra logoet: frisk grøn og rolig grå.

Domæne og mail blev sat op, så det hele hænger sammen, og David fik en lille guide til WordPress, så han selv kan rette i teksterne bagefter.

Scroll selv

Scroll i vinduet for at se hele siden.

Besøg davidgraae.dk

Hele hjemmesiden for David Graae
Om David Graae-siden på tablet og mobil
davidgraae.dk vist på tre mobilskærme

Resultatet

davidgraae.dk samler nu alt det, David laver, på ét sted, med En tidlig indsats som omdrejningspunkt. Siden er rolig og overskuelig og gør det nemt for arbejdspladser at finde den hjælp, de har brug for.

Kunden siger

“Jeg fik anbefalet Silje af en kollega og er virkelig glad for, at jeg tog kontakt. Hun er super professionel, og jeg blev overrasket over hendes idéer, som bare ramte plet i forhold til mit behov.

Hun forstod meget nemt mit ønske og fik det omsat til et design, som jeg er rigtig glad for.

Samtidig gik det stærkt, og det var nemt at få fat på hende og lave mindre rettelser, uden at hun oplevede mig som en ”irriterende kunde” 😊

Så jeg kan varmt anbefale hende.”

David GraaeErhvervspsykolog, Psykolog David Graae

CREATION BY SILJE

M. Bechs Allé 130,
2650 Hvidovre 

hello@creationbysilje.dk

CVR: 42016691