AT Byg



Udfordringen
Aksel startede AT Byg i 2021. Han laver tømrerarbejde for både private og erhverv, og på erhvervssiden er det især barer, restauranter og natklubber. Derudover vedligeholder han over 100 lejeboliger for et boligselskab.
Han havde brug for en hjemmeside, der kunne vise begge dele. Erhvervskunderne skulle kunne se, at han kender branchen og laver noget, der både holder og ser godt ud. Privatkunderne skulle føle sig trygge ved at tage kontakt.
Og så skulle det være nemt at få et tilbud.
Løsningen
Forsiden er delt i to fra start, Erhverv og Privat, så man med det samme kommer det rigtige sted hen. Designet bygger på farverne fra logoet, arbejdstøjet og bilen: navy, sort og hvid.
Teksterne er skrevet ud fra Aksels egne stikord om, hvordan han arbejder, og hvad han står for: kvalitet, tillid og ingen skjulte gebyrer. Siderne har fået metatitler, beskrivelser og interne links med fokus på søgninger som tømrer i København og på Amager.
Referencesiden samler tidligere projekter i et galleri, opdelt i erhverv og privat. Fra Restaurant Camour og Dosia til køkkener, vinduer, hegn og skure.
Tilbudsformularen spørger om det, Aksel skal bruge for at give en pris: adresse, en beskrivelse af opgaven, billeder og hvornår det skal laves. Knapper til at få et tilbud ligger på alle sider.
Siden er tilpasset mobil, hastighedsoptimeret og sat op med SSL og automatisk backup. Undervejs fik Aksel også hjælp til at sætte sin mailsignatur og videresendelse af mail op.



Resultatet
atbyg.dk viser nu både bar- og restaurantprojekterne og det private tømrerarbejde, med kundernes egne ord og en tydelig vej til et tilbud. En hjemmeside, der ligner den måde, Aksel arbejder på: ligetil, gennemsigtig og til at stole på.

